1.juli 2018 træder nye regler om tolkebistand i kraft. Reglerne betyder, at patienter, der har boet mere end tre år i Danmark uden at opnå tilstrækkelige danskkundskaber, opkræves et gebyr ved tolkning.
Tolkegebyret gælder både i almen praksis, ved speciallæge samt i forbindelse med behandling og indlæggelse på sygehus.
Det er regionen, som opkræver gebyret fra de patienter, der er omfattet, ikke kun ved tolkning i forbindelse med behandling på sygehus, men også ved tolkning ved henvendelse i primærsektoren. Til orientering udgør tolkegebyret i almen praksis 334 kr.
Sundhedsministeriet har oplyst til PLO, at praktiserende læger ikke skal foretage sig noget i anledning af gebyret – fx er lægen ikke forpligtet til at informere patienterne om de nye regler, og der skal også blot henvises til regionen, hvis patienten udtrykker utilfredshed i klinikken ad gebyret.
Praktiserende læger bør heller ikke tage gebyret i betragtning, når behovet for tolk adresseres og rekvireres.
I den forbindelse gøres opmærksom på, at børn ikke må benyttes som tolk for deres forældre, medmindre det er nødvendigt i forhold til akut og livstruende behandling. Derudover vil børn over 15 år kunne anvendes som tolke, når det af den behandlingsansvarlige læge vurderes at være et let og uproblematisk tilfælde.
Den eneste rolle, den praktiserende læge kan få i relation til gebyret, er udarbejdelse af lægeerklæringer om undtagelse fra tolkegebyr, som omfatter patienter, der som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne midlertidigt eller varigt har mistet evnen til at tilegne sig eller oppebære danskkundskaber. Honorering for udarbejdelse af disse erklæringer betales af patienten selv.