Konsultationer foregår kun efter aftale, Hjemmebesøg kun efter aftale. Der er normalt afsat 15 minutter til en konsultation. Hvis du forventer at det tager længere tid, bedes det oplyst i forbindelse med tidsbestillingen, så der enten kan afsættes ekstra tid eller det kan deles over flere konsultationer.
Vær opmærksom på, at visse attester kan tage helt op til 2-3 gange så lang tid som normalt afsat, og det er derfor vigtigt, at du gør opmærksom på hvilken attest det i givet fald drejer sig om.
Tidsbestilling vedrørende akutte problemer skal altid ske telefonisk (96 90 02 40).
Ved ankomst bedes du registrere dig ved sekretæren, inden du tager plads i venteværelset.
Du kan bestille et nyt sygesikringskort hos din kommune, hvis det gamle er gået i stykker eller er blevet væk.
Konsultationer via e-mail er mulig for korte, velafgrænsede, ikke-akutte problemstillinger.