Astma

Hvad er astma?

 Astma er en kronisk betændelsestilstand i lungerne (uden bakterier) med gentagne anfald af åndenød, hoste, trykken i brystet eller hvæsende/pibende vejrtrækning. Denne betændelsestilstand udløser en overaktivitet og krampe i luftvejenes ringformede muskler samt opsvulmning af luftvejenes slimhinde og øget udskillelse af lungesekreter (sejt slim). Alt dette bevirker, at de mindre luftveje (bronkierne) forsnævres, og hermed formindskes eller hindres luftens adgang til og fra lungerne.

Astma kan angribe alle aldersklasser, men 50 procent af tilfældene ses hos børn under 10 år og mest hos drenge i de unge år, mens det er pigerne lidt senere i puberteten. Når voksne får astma, sker det hyppigere hos kvinder end hos mænd.

Hvorfor får man astma?

 Astma er arvelig, men ofte ses astma udviklet efter, at man bliver udsat for noget, der irriterer bronkierne. Disse udefrakommende stoffer kan opdeles i to – enten specifikke stoffer, man er allergisk overfor, eller stoffer, der virker uspecifikt irriterende på luftvejene.

• Specifikke allergiske faktorer er for eksempel pollen, støvmider,dyreskæl, mug og nogle fødevarer, som alle kaldes for allergener.
• Uspecifikke allergiske faktorer er for eksempel anstrengelse,tobaksrøg, dufte og luftforurening. Alle astmapatienter påvirkes af en lang række ting, som man kalder irritanter. Det kan være anstrengelse, kulde, tobaksrøg, dufte og forurening.
• Luftvejsinfektioner er også en hyppig årsag til irritation af luftvejene, der kan føre til astmasymptomer, særlig hos små børn.

Astma er til dels arvelig, men hvad der udløser astmasygdom hos nogle og ikke hos andre ved vi ikke med sikkerhed. Der findes mange teorier, men hvorfor nogle søskende får det og andre ikke, ved vi ikke i dag.

Astma er arvelig, men ofte ses astma udviklet efter, at man bliver udsat for noget, der irriterer bronkierne. Disse udefrakommende stoffer kan opdeles i to – enten specifikke stoffer, man er allergisk overfor, eller stoffer, der virker uspecifikt irriterende på luftvejene. Hyppigt springer det en generation over.

• Specifikke allergiske faktorer er for eksempel pollen, støvmider,dyreskæl, mug og nogle fødevarer, som alle kaldes for allergener.
• Uspecifikke allergiske faktorer er for eksempel anstrengelse,tobaksrøg, dufte og luftforurening. Alle astmapatienter påvirkes af en lang række ting, som man kalder irritanter. Det kan være anstrengelse, kulde, tobaksrøg, dufte og forurening.
• Luftvejsinfektioner er også en hyppig årsag til irritation af luftvejene, der kan føre til astmasymptomer, særlig hos små børn.
• Astma er til dels arvelig, men hvad der udløser astmasygdom hos nogle og ikke hos andre ved vi ikke med sikkerhed. Der findes mange teorier, men hvorfor nogle søskende får det og andre ikke, ved vi ikke i dag.

Hvad er faresignalerne ved alvorlige astma-anfald?

Faresignaler ved alvorlige anfald af astma er:

• hvæsende og tung vejrtrækning
• udmattelse så man til sidst kan være ude af stand til at tale
• forvirring og rastløshed

inhalationsmedicinen virker ikke så godt, som den plejer.

Hvad kan man selv gøre?

• Få kontrolleret astmaen hos lægen med jævne intervaller.
• Huske at tage den astmamedicin, lægen har anbefalet, også selv om man føler sig rask.
• Lære at kende og undgå ting, der udløser astma-anfald.
• Bliv undersøgt for allergi: Behandling for eventuel allergi eller høfeberkan også hjælpe på astma.
• Undgå de stoffer, som man ved, man er overfølsom for.
• Tage forebyggende medicin, også selv om man føler sig rask.

Kontakte vagtlægen eller skadestuen, hvis man får et alvorligt anfald.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Ved hjælp af sygehistorie og lungefunktionsundersøgelser, der kaldesspirometri og peak flow målinger. For at undersøge om man er allergisk (overfølsom) overfor stoffer, kan man lave undersøgelser på huden (priktest) eller tage blodprøver (RAST-test). I enkelte tilfælde kan en kontrolleret provokationstest komme på tale (F.eks. anstrengelsestest eller mannitol provokation). 

Motion

 Bliv ved med at være aktiv. Hvis man får anfald af astma i forbindelse med kraftig aktivitet, kan det være en god ting at tage luftvejsudvidende medicin inden. Det er vigtigt at være opmærksom på at astma ved fysisk aktivitet kan være et udtryk for at man får for lidt forebyggende medicin. Svømning er nok den bedste form for motion for astma-patienter, men det vigtigste er, at man bliver ved med at være aktiv.

Udsigt for fremtiden

 Astma-symptomer kan som regel holdes nede med behandling og ved forebyggende foranstaltninger. Halvdelen af de børn, som får astma, vokser fra det igen.

Er man ryger, er rygeophør særdeles vigtigt, da risikoen for udvikling afrygerlunger (kronisk bronkitis) og den deraf følgende nedsatte lungefunktion er stor. Svære anfald af astma kan uden behandling være dødelige.

Medicin

 Astma kan hos langt de fleste behandles så man stort set ikke mærker sygdommen. Ved mild astma med få symptomer (< 2 gange om ugen) kan man som regel nøjes med medicin, der tages ved anfald. Har man flere symptomer, er det vigtigt også at få fast forebyggende medicin hver dag. Man kan selv holde øje med sværhedsgraden (peakflowmålinger ogsymptomdagbog). Lægen kan give anvisninger på hvilken medicin, der skal tages og hvor store mængder, afhængig af astmasværhedsgraden. Medicin skal tages som ordineret af lægen.

Den mest skånsomme medicin tages ved inhalation. Denne medicin virker direkte på bronkierne, og man undgår derfor de bivirkninger, der er forbundet med at få medicin som tabletter eller ved indsprøjtning, hvor medicinen virker på hele kroppen og ikke kun der, hvor sygdommen rent faktisk befinder sig.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om astma, henviser vi til Astma-Allergi Danmarks hjemmeside.