Åreforsnævring er aflejring af fedt i pulsårerne, der fører blodet fra hjertet og ud til resten af kroppen. Symptomerne på åreforsnævring afhænger af hvilket organ eller hvilke muskler, den forsnævrede pulsåre transporterer blod til. Man kan forebygge og behandle åreforsnævring ved at få undersøgt og behandlet sine risikofaktorer.
Åreforsnævring kaldes også åreforkalkning og i lægefagligt sprog aterosklerose. Åreforsnævring er aflejring af fedt i de blodårer, der fører blodet fra hjertet og ud til resten af kroppen. De bliver også kaldt pulsårer eller arterier.
Hvad er åreforsnævring?
Ved åreforsnævring ses aflejringer i karvæggen med fortykkelse af det inderste lag af karvæggen. Fortykkelsen kaldes også for plak. Aflejringerne består af fedt, kolesterol, kalk og andre bestanddele fra blodet. Jo større aflejringerne bliver, jo mindre plads bliver der inde i pulsåren. Efterhånden kan det knibe at få tilstrækkeligt blod igennem pulsåren. Det betyder, at
der ikke kommer blod nok til det organ eller de muskler, som pulsåren forsyner.
Derved kan der opstå iltmangel i de berørte organer eller muskler.
Forandringerne sker gradvist og kan ses allerede fra den tidlige ungdom. Med alderen får de fleste tendens til åreforsnævring. Hvor hurtigt sygdommen udvikler sig er dog meget forskelligt.
Det kan tage flere årtier, men det afhænger af hvilke risikofaktorer du har. Jo flere risikofaktorer – jo større er risikoen for at udviklingen af åreforsnævring går hurtigt.
Risikofaktorer – årsager til åreforsnævring
Der er talrige årsager, som er medvirkende til udvikling af åreforsnævring. Formentlig er der mange endnu ukendte faktorer og der forskes fortsat for at få mere viden på dette område. De vigtigste årsager er:
- Rygning
- Arvelig disposition til åreforsnævring
- Højt indhold af kolesterol i blodet
- Forhøjet blodtryk
- Diabetes
- For lidt motion
- Overvægt
- Høj alder
- Mandligt køn
Symptomer
Åreforsnævring kan opstå i alle kroppens pulsårer og giver symptomer afhængig af, hvilket organ pulsåren forsyner. Åreforsnævringssygdom er en af de hyppigste sygdomme for både mænd og kvinder i Danmark.Læs mere om sygdomme med åreforsnævring:Blodprop i hjertetAngina pectoris (hjertekrampe)
Åreforsnævring i halspulsårerne
Behandling
Behandling og forebyggelse af åreforsnævring er to sider af samme sag.
Du kan selv gøre rigtig meget for at forebygge udviklingen af åreforsnævring.
- Lad være med at ryge
- Vær fysisk aktiv i mindst en halv time hver dag
- Spis sund mad med lavt indhold af fedt
- Spis 600 g frugt og grønt daglig
- Spis 300 g fisk om ugen
- Spis fuldkornsprodukter
- Få målt dit kolesteroltal – og få det behandlet hvis det er for højt
- Få målt dit blodtryk – og få det behandlet hvis det er for højt
- Bliv undersøgt for diabetes
- Undgå overvægt
- Få målt dit blodtryk i benene (anklerne eller tæerne)
Det fortæller om du har åreforsnævring i benene
Du kan få målt dit blodtryk, kolesteroltal og blodsukker samt få yderligere rådgivning i Hjerteforeningens Rådgivningscentre.
Kvinder og åreforsnævringssygdom
Åreforsnævringssygdom har været opfattet som en ”mandesygdom”, men i virkeligheden får kvinder åreforsnævring i sammen omfang som mænd. Kvinder får typisk sygdommen 10 år senere end mænd. Årsagen til dette vides ikke, men kvinder synes at være beskyttede af de kvindelige kønshormoner og nærmer sig mænds risiko for at få åreforsnævring efter overgangsalderen.