Videokonsultation

Klinikken tilbyder videokonsultationer efter forudgående aftale. Tidsbestilling til dette kan gøres online eller telefonisk.
Her er en vejledning til hvordan det virker:

1:Start appen “Min Læge”. Hvis ikke du har den, kan den downloades her: Min Læge App

2:Start konsultation: På kortet “videokonsultation” skal du klikke på “start videokonsultation” for at komme i gang.

3:Giv tilladelse: Før du kan starte, skal du give appen tilladelse til at sende notifikationer samt brug af kamera og mikrofon.

4:Test lyd og billede: For at sikre den bedste videooplevelse, skal du teste at dit kamera, mikrofon og lyd virker. Du skal muligvis trykke “næste” eller “videre” flere gange for at komme videre.

5:Årsag til henvendelse: Beskriv kort hvad du ønsker at tale med lægen om og angiv dit telefonnummer. Klik nu på “start” for at stille dig i kø.

6:Vent i kø: Dit nummer i køen vil være synligt på videokonsultationen. Hold dig tæt på mobilen, da det pludselig kan blive din tur.

7:Når lægen er klar: Når lægen er klar, vil videoopkaldet starte automatisk. Der kan gå et øjeblik inden lægen dukker op på opkaldsskærmen.

8:Afslut opkald: Når din konsultation er slut, skal du klikke på “Afslut opkald” for at lægge på.